Tilbage 

til de andre

Brandt-søskende

Johan Heinrich Brandt. Kobberstik, Det Kgl. Bibliotek.

  

Denne side handler om 

Johan Heinrich Brandt

(1814-1848)

Familien Kielland-Brandt

Lille website med billeder

 

 

 

Johan Heinrich Brandt (13. april 1814 - 24. sept.1848) og

Thora Cecilie Petrea, f. Pflugmacher (13.juni 1818 - ?)

 

 

Johan Heinrich var søn af grosserer Johannes Hegelund Brandt og hustru Magdalene Elisabeth Caroline Stallknecht. Da han fødtes, boede familien Brandt i Strandgade 35. Den 1. februar 1840 bor han i Strandgade 45, familien Brandts bolig på det tidspunkt.

 

Han blev gift i Trinitatis Kirke d. 31. oktober 1840  med jomfru Thora Cecilie Petrea Pflugmacher. I kirkebogen ved brylluppet opgives hans stilling som handelsfuldmægtig og hans adresse til Gl. Strand 12. Bruden har adresse hos sin far i Frederiksborggade 148. Forloverne ved brylluppet var de to unges fædre. To uger efter brylluppet døde Johans far.

 

Det lader til, at han har videreført sin fars forretninger efter dennes død, for han kaldes grosserer ligesom faderen og bliver boende i familiens lejlighed, Strandgade 45. Men Johan Heinrich blev kun 34 år.

 

 

 

 

 

Johan Heinrichs underskrift fra Holmens kirkebog,

hvor han var forlover ved søsteren Clausines bryllup 10. juli 1846.

 

 

 

Johan Heinrich og Thora nåede at få fire børn:

 

Anna Maria Elisabeth Brandt, f. 12/4 (12/8?) 1841. Gift Kier.

Caroline Mathilde Frederikke Brandt, 25/10 1842 - 24/12 1846.

Thora Wilhelmine Emilie Brandt, f. 20/3 1845. Gift Jacobsen.

Johannes Hegelund Brandt, 19/8 1847 - 14/4 1907, begravet 20/4 på Vestre Kirkgård i Kbh. Gift med Frederikke, f. 3/6 1851. Omkring 1902 boede ægteparret på Østerbrogade 102, fra 1906 på Østerbrogade 106. Ved sin død anført som klasselotterikollektør. Dødsannonce i Berlingske Tidende 17/4 1907, underskrevet af hustruen Frederikke og søstrene Anna Kier og Thora Jacobsen. Opkaldt efter sin farfar.

 

Familien boede i Strandgade 45, 2. sal.

 

Vor Frelser kirkebog meddeler i 1848: død 24. sept, begravet 29. sept. Johan Heinrich Brandt, grosserer, Strandgade 45, 2. sal. 34 år.

 

Thora var datter af apoteker Gottfried Mathias Pflugmacher, (f. ca. 1792) og hustru Helene Maria Benthin (f. ca. 1791 -  efter 1830). De blev gift 26. feb.1818 i Sct. Petri Kirke, København.

Thoras forældre boede i hvert fald mellem 1818 og 1830 i Lille Torvegade 107 på Christianshavn (Vor Frelser Sogn). Gottfried Mathias Pflugmacher var indehaver af det, der idag er Københavns ældste apotek, Apoteket Enhjørningen, Christianshavns Apotek, der dengang havde til huse i Torvegade 19. Apoteket var grundlagt som Københavns femte apotek ved bevilling af 1. marts 1707.  Gottfried Mathias havde købt det af sin far, Johan Peter Pflugmacher (1756-1833), der købte det i 1795.

 

Thora er blevet boende i Brandt-familiens ejendom, Strandgade 45, som hun derefter står som ejer af. Der er mange andre lejere, og hun sikkert haft en indtægt af disse lejemål. Hendes far, der selv er enkemand, er flyttet ind hos hende.

 

Fokletællingen 1850, Strandgade 45, 2. sal

Thora Brandt, født Pflugmacher, 32. enke, København, husmoder

Gottfried Pflugmacher, 58, enkemand, do, ……….

Anna Maria Elisabeth Brandt, 9, Husmoderens børn.

Johan Heinrich Brandts far,

Johannes Hegelund Brandt 

Thora Emmily Wilhelmine Brandt, 5, -

Johannes Heggelund Brandt, 3, -

 

Familien findes også her i Folketællingen 1855 og  1860.

Tilbage 

til de andre

Brandt-søskende

 

 

 

 

Se mere

 

Forside

Efternavneliste

Sideindex

Anetavle

Ukendte fotografier

 

BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:

 

Dolly Kielland (1857-1917) og

Frederik Brandt (1857-1933)

 

 

 

 

August Brandt (1815-93) og

Augusta Steenbuch (1821-1903)

 

 

 

 

 

Johannes Hegelund Brandt

(1789-1840) og

Magdalene Elisabeth Caroline Stallknecht

(1792-1836)

 

 

Augustinus Steenbuch (1780-1845) og Rebekka Werlauf

(1783-1848)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Werlauf (1746-86) og

Wilhelmine Frederikke Wirth

(1747-1804)

 

 

 

 

 

Fortsættes senere...

 

 

Barnesilhuet af Johan Heinrich, ca. 1821-22.

 

 

 

 

 

 

Kilder:

Kirkebog for Vor Frelser Sogn.

Folketællinger, Strandgade, Kbh.

International Genealogical Index, Denmark.

Krak: Danmarks ældste forretninger. (1950).

Kirsten Stallknecht: Slægtsbog over nogle af efterkommerne a i mands- og kvindelinje efter skræddermester Johann Christoffer Stallknecht, udg. 2006.

Politiets registerblade.

 

 

 

 

Denne side er oprettet den 9. okt. 2011

Opdateret 13. nov. 2012.