|
 
Autograf på pergament, 4. maj 1734 samt forside af gravskrift, 20. marts1762 (se større format nederst
på siden). Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling. Fotos: KKB, nov. 2011.
Augustinus Eggeriis (10. okt.1696 -13. marts1762)
og Karen Madsdatter Worgoed (9. juli 1706-1770)
Augustinus blev født i landsbyen Egeris i Vestjylland. Han rejste til København, hvor han i 1728 fik borgerskab som hosekræmmer, dvs. sælger af strømper og linned. I Københavns brandjournal kaldes han i 1733 for skipper og i listen over skatteydere i 1737 for rodemester (skatteopkræver). Han klarede sig godt som handelsmand og blev kaldt "velfornemme mand". Augustinus og Karen er 4 x tip.
Augustinus er søn af Lars Larsen Eggeriis. Familien boede i Nr. Vium/Vorgod Sogn mellem Herning og Ringkøbing.
Fredag den 14. september 1731 kl. 16 præcis blev Augustinus Larsen Egeris gift med tjenestepige Karen Madsdatter (1706-70) fra Vorgod - den samme egn, som han selv kom fra. De unge mennesker kendte professor i teologi ved Københavns Universitet Hans Steenbuch. I hans hjem på Vandkunsten i København blev de viet. Professor Steenbuch skal have været en elskelig og hjælpsom mand, der også stod fadder til flere af familien Vorgods og Egeris' børn. Sønnen Hans fik i dåben navnet Steenbuch Egeris efter ham.
Karen Madsdatter var barn af Mads Andersen fra Vorgod og hans anden kone, Elisabeth Madsdatter Wiidebeck. Videbæk og Vorgod ligger tæt ved Egeris midt mellem Herning og Ringkøbing.
Deres datter Karen er altså kommet som tjenestepige til hovedstaden, hvor hun mødte hosekræmmer Augustinus Larsen, der kom fra samme egn i Jylland som hun selv. Har de kendt hinanden hjemmefra?
Karen Madsdatter og Augustinus Larsen Egeris købte et hus i 1733 på gaden Hvælvingen i København, der i dag kaldes Nikolaj Plads ved Skt. Nikolaj Kirke. Huset lå lige ved kirketårnet, ved den daværende kirkegård. Det var et tolænget bindingsværkshus til gaden, to etager højt, med både kvist og kælder og et trappehus mellem længerne. I værelserne var der 5 støbejernskakkelovne og i gården en vandpumpe. Huset blev godt fyldt op, for de havde to tjenestefolk og tre logerende foruden børnene. De fik 7 sønner og 5 døtre, men kun 3 af de 12 børn overlevede deres forældre. Augustinus blev 65 år og fik en fornem begravelse på Sct. Nikolaj kirkegård, dengang kaldet urtegård, tæt ved deres hjem.
Efter Augustinus Larsen Eggeriis' død fortsatte Karen handelen med hjælp fra en nevø, der også var hosekræmmer. Karen blev 64 år og overlevede sin mand med 8 år.
På Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling ligger et meget fint, lille stykke pergament, hvorpå Augustinus Eggeriis d. 4. maj 1734 har skrevet en tekst til den pietistiske stiftprovst i Bergens Jens Rennords stambog. Derfor menes han at have været tilknyttet den pietistiske menighed omkring præsten Enevold Ewald i København. Skønt både Frederik IV og Christian VI havde forbudt "gudelige forsamlinger" af sekterisk tilsnit uden for den akcepterede kirkes regi, vandt pietisterne frem i begyndelsen af 1700årene. Københavnerne, der havde oplevet Københavns brand i 1728, havde fået stof til eftertanke og behov for en åndelig støtte mod slige ulykker. Grev Zinzendorf - med adgang til hoffet - havde stor indflydelse til fordel for pietisterne, og fra 1731 var "de gudelige forsamlinger" tilladte. Her ses pergamentet, der er "oversat" i spalten til højre:
Gengivelse næsten 1:1. Foto: KKB, nov. 2011.
Forsiden af gravskrift:
  
Indersiderne og bagsiden af gravskriftet, skrevet af søstersønnen Lars Christensen Wolling (1723-87). Foto: KKB.
Sørgeskrift af en anden pårørende til Augustinus. Det Kgl. Bibliotek, håndskriftsamlingen.
Se forsideteksten her til højre. Foto: KKB, nov. 2011.
Denne side er oprettet 16. nov. 2011.
|
|
Se mere
Forside
Efternavneliste
Sideindex
Anetavle
Ukendte fotografier
BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:
Fortsættes ...
Kilder:
Axel Steenbuch: Min slægt fra Egeris, 1937, privat udgivelse i 100 exmpl., trykt på Det Berlingske Bogtrykkeri.
Axel Steenbuchs slægts-optegnelser på Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling.
Sct. Nikolaj kirkebog.
Hodie mihi cras tibi: i dag mig, i morgen dig!
På pergamentet skrev Augustinus til
Jens Rennords stambog:
Vores aller kiereste frelsere siger self i Mathæi 5 63 W: Sallig ere de som ere fattig i Aanden, thi hemeriges Rige er deris, dend same søde frelsere vil ieg af mit hierte bede at han vil giøre mig ret fattig i aanden, og ieg igien maa blifve deelagtig j min Søde frelsers ofverflødige Rigdom, og der til vil ieg og tilbede mig Bogens Eieres forbønner i dend herre Jesu Christo.
Kihafn. d. 4. May 1734
Augustinus Eggeriis
hossekræmer
Børn af Augustinus og Karen:
1) Karen Eggeriis (14/11 1731 - 17/11 1768), død ugift af brystsyge, 37 år gammel.
2) En søn f. ca. 1733, død som barn
3) En søn f. ca. 1734, død som barn.
4) Mads Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 9/4 1736. Død som barn.
5) Hans Steenbuch Eggeriis (30/11 1737 - 17/6 1810), sognepræst i Uggerslev på Nordfyn.
6) Mads Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 4/3 1739, begravet ca. syv uger gammel omkring 17/4 1739.
7) Mads Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 22/3 1740, død som barn.
8) Else Bodsel Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 12/2 1742. Fortsatte sammen med søsteren Elisabeth hosekramhandlen efter moderens død og ndtil huset måtte sælges. Boede i St. Regnegade 182 ved folketællingen 1787 og 1801 med sin søsters to børn. Hun døde af alderdom 30/10 1810 og boede da i Kronprinsensgade 29
9) Elisabeth Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 4/3 1744, død 2 år gl., begravet ca. 19/3 1746.
10) Lars Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 4/6 1745, begravet ca. 19/2 1746.
11) Elisabeth Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 27/12 1746. Gift 2/9 med hosekræmmer Hans Madsen Albeck. 2 sønner og 1 datter. Død 18/11 1786.
12) Sidsel Eggeriis, døbt i Sct. Nikolaj 30/8 1748, begravet ca. 1/ 12 1750.
Til toppen af siden
Augustinus' nevø
Lars Christensen Wolling (1723-87)
har forfattet et smukt gravskrift
med et 13 strofer langt sørgedigt.
Det begynder:
Hielp Gud! Skal nu igien min Glæde-Soel tildækkes af Dødsfalds sorte Skye? Skal den fra mig hentrækkes til Gravens mørke Vråe, der ey allene var min Morbroder, men til mig og fader-Hierte bar?
O Gud! Hvor holder du dig skiult i dine Bene? Du hugger Sår i Sår, skiønt du er Godheds eye; Du kort Tid siden tog fra mig en Moder huld, nu atter skiuler min Veyledere i Muld.
Veyledere kalder jeg min salige Morbroder; Thi denne gode mand, har mig, som egne Poder ledsaget ved sit Raad, og fra min Ungdom af har stedse været mig, en Velfærds Støtte-Stav.
Forsiden af dette gravskrift giver os mulighed for at udregne Augustinus' fødselsdag. Der står, han døde d. 13. marts 1762 efter at have levet i 62 år, 21 uger og 4 dage. Dette giver 10. oktober 1696!
Augustinus blev kaldt både Larsen og Lauritzen. Hans fars navn var faktisk lige så godt Lars som Lauritz. Den slags vekslede i almindelighed og blev brugt i flæng.
På det andet sørgeskrift står der på forsiden:
1. Corinth. 15. Cap.54 v.
Døden er opsluget formedlest seyer.
Betragtet
over
Den i Livet Ædle og Velfornemme
SEIGNIEUR
Augustinus Lauritzen
Eggeriis,
Borger og Indvaaner i kiøbenhavn.
som,
efter en gudfrygtig Vandring i Verden af 65 Aar og 5 Maaneder, hensov i Herren den 13 Martii 1762.
Og
til sit Hvile-Stæd i Sct. Nicolai Urte-Gaard blev geleydet
af et hæderligt og høytfornemme Sørge-Følge
den 20 Mart. a.c.
af
Den Salige Afdødes
Paarørende,
T.W.
Imprim. C.F. Wadskiær.
Kiøbenhavn, trykt hos Thomas Larsen Borup, boende i
Store Helliggist-Strædet.
Til toppen af siden
Til forsiden |
